Velkommen til Svanemølle Bryghus

Et af formålene med denne hjemmeside er at videregive vores erfaringer med håndbryg. Vi har brygget siden 2005, og har i årenes løb været rundt om forskellige typer udstyr og forskellige metoder, og efterhånden har vi fundet en måde at gøre tingene på, som fungerer for os. Vi er dog hele tiden åbne for forbedringer og justeringer, fx for at undgå unødigt tidsforbrug, eller for at øge effektiviteten. Hvis en ændring eksempelvis måtte indebære, at vi skal anskaffe os et nyt stykke udstyr, som måske ligefrem er i rustfrit stål, så tager vi det pænt, som de voksne mænd vi er.

Det er i øvrigt vores ambition løbende at holde hjemmesiden opdateret med de nyeste tiltag.

Da vi startede havde vi især stor glæde af det nu nedlagte Brygforum, hvor jeg var en flittig og insisterende spørger, som spurgte om ALT, og oftest fik brugbare svar fra erfarne og tålmodige bryggere. Vi lærte især én vigtig ting omkring brygning, nemlig at det kan gøres på mange måder, med succes. For som en af de mest tålmodige svarere, Heikki Levato, altid sluttede sine indlæg med: ”It will be beer anyway.”

Historie

Svanemølle Bryghus blev startet i 2005 af to gamle skolekammerater, Klaus og Hans. Inspirationen var et foredrag med Anders Marcussen, stifteren af Andrik Mikrobryggeri, og efterfølgende sagde Klaus til Hans: ”Vi skal da også brygge øl”, og det gjorde vi så. Vi startede som så mange andre med et beer kit – Min første Ale – i et par små suppegryder i køkkenet, men hurtigt gik vi videre til ”all-grain”, og kapaciteten blev udvidet til 30 liter. Ikke længe efter var det også for småt, og vi investerede i det nuværende anlæg på 100 liter. Anlægget blev delvis financieret af  foreningen "Svanemølle Bryghus' Venner". Den bestod af 20 medlemmer, som hver betalte kr. 1.000,-. For dette fik de over en to-årig periode otte kasser á otte flasker hjemmebryg, som blev udleveret ved en række hyggelige arrangementer. Blandt medlemmerne var Thomas og Michael, som i de følgende år deltog i stadig flere såkaldte "vennebryg", og i 2015 så vi os efterhånden nødsaget til at gøre dem til medejere af bryggeriet.

Vi begyndte at tilmelde os til DM i Haandbryg i 2010, og året efter fik vi vores første medalje, af sølv, for en steam beer med navnet ”Dream Steam”. Året efter blev det så til den første guldmedalje, med en robust porter med navnet ”Sorte Diamant”. Siden har vi vundet flere medaljer, både sammen og to-og-to, og i 2015 kom den foreløbige kulmination med prisen ”Årets Håndbryg 2015” (og samtidig sølv ved Skandinavisk Mesterskab i Håndbrygning 2015), som blev vundet med en Imperial Stout med navnet ”Congobajer”. Som en del af præmien blev den brygget på Amager Bryghus, og kunne efterfølgende, under navnet ”Black Swan”, nydes på en række ølbarer i København og i provinsen, og desuden bl.a. i Polen, Kroatien og Australien.

 I 2020 lykkedes det så igen at vinde det samlede DM, også denne gang med en Imperial Stout,  nu med navnet

"Sorte Penge". Den er efterfølgende blevet brygget på Bryggeriet Spybrew, og vil kunne nydes på udvalgte ølbarer

i løbet af 2021. 

En del af præmien var et Brewtools B40 anlæg, som vi valgte at opgradere til B80. I samarbejde med Carsten Hyld fra Maltbazaren, som var medsponsor til præmien, fik vi sammensat et anlæg, som efter meeeeget lang tids venten endelig ankom fra producenten i december 2020. Under menuen Udstyr/Brewtools har vi beskrevet hvordan vi brygger på anlægget.

Brygfilosofi

Håndbrygning skal være sjovt og hyggeligt, det skal ikke være mere indviklet og besværligt end højst nødvendigt, og så må øllet også gerne smage godt. Vores bryggeri er således en social klub, hvor vi hygger os, mens vi laver øl, og nyder øl.

Vi brygger overgærede typer som IPA, belgisk stærk ale, skotsk ale, stout, barley wine og kølsch, og undergærede som porter, bock, pilsner og mørk lager. Vi kan godt finde på at eksperimentere med en enkelt utraditionel specialmalt i f. eks. en IPA, eller kandis i en bock. Men vi er ikke vilde med at tilsætte ”fremmedlegemer” som eksempelvis whisky, kaffe, chokolade eller (endnu værre) frugter og bær. Hvorfor ikke? Fordi vi synes, at det er mere interessant at lade maltene udvikle de spændende smagsnuancer der kan komme i øllet. Og så synes vi ganske enkelt ikke, at det er interessant at tilsætte eksempelvis kokos til en stout, og så få en øl der smager af stout med kokossmag. Men det er nok bare fordi vi er nogle sure gamle mænd. 

Fire sure gamle mænd, fanget i et lystigt øjeblik. 

Kontakt: hansfrydendall@gmail.com