Udstyr

Brygudstyr

Breaking

Som en del af præmien som vinder af DM i Haandbryg 2020 vandt vi et Brewtools B40 Pro , som vi har opgraderet til B80.

Når vi har fået taget det i brug, og gjort os nogle erfaringer med det, vil der blive lagt et særligt afsnit op her på hjemmesiden.  



Gryder

De store gryder er af mærket Pardini, de er på 140 liter (til kanten) og af aluminium. Vi købte dem i 2008 igennem H. W. Larsen i Kødbyen, for ca. kr. 1.400,- pr. stk. De kan formentlig findes på eBay. Vi borede selv hullerne til haner og termometre.

 

Der spørges nogle gange til brugen af aluminiumsgryder til brygning, og vi har aldrig haft problemer med mærkelige bismage        (i hvert fald ikke nogen der kan henføres til grydematerialet), og jeg har læst et sted, at man bare skal undlade at polere dem, da det kan risikere at ødelægge belægningen. 


Den lille gryde er på 30 liter, og i rustfrit stål. Både gryde og indsatssi kan købes i diverse brygforretninger. Flere steder vil man kunne købe en gryde inkl. taphane. Vi borede selv hullet i vores gryde, og monterede en tredelt kuglehane (se nedenfor), som vi er meget glade for.


Tilpasning af indsatssi.

Mæskegryde med frakke af ligge-underlag, i et spændende mønster.

Bemærk folie-armeringen nederst, for

at undgå smeltning. Den er lavet af folie-fade, som bl.a. fås hos Harald Nyborg.  

Vi har nu droppet frakken, fordi vores 

nye gasblus er tilstrækkelig effektivt.

Indsatssi

Indsatssien til den store mæskegryde købte vi for kr. 450,- hos Søren Søndergaard, som vi fik kontakt til via  Brygforum. Den mailadresse vi har på ham er desværre ikke aktiv længere, og vi har ikke kunnet spore ham på Google. 

Kuglehaner

Vi købte vores dejlige tre-delte kuglehaner hos Morten Emdal - emdal@emdal.dk – som vi fik kontakt til via Brygforum. Hanerne fungerer stadig upåklageligt, og det er selvfølgelig en klar fordel at de kan skilles ad, så man kan rengøre dem fuldstændig.

kuglehane
tredelt kuglehane

Gasblus

Til de store gryder bruger vi 8,8 kW gasblus, købt hos H.W. Larsen (pr. stk. ca. 2.300,- inkl. trykregulator og slange).

 

Til det lille anlæg har vi et 13,5 kW gasblus, købt hos Maltbazaren (ca. 1.700,- ekskl regulator og slange).

Gasblus

                             8,8 kW

13,5 kW

Maltmølle

Vi har i mange år kværnet kornet selv, og været glade for det. På et tidspunkt blev vores ruller for slidte, og i stedet for at investere i en ny mølle, valgte vi at få kornet kværnet af forhandleren. Selvom der jo er noget dejligt ved at stå og sanse duften af kornet når det bliver knust, så er det nu også rart at slippe for besværet, og for støjen af boremaskinen.

Pumper

I starten investerede vi i diverse pumper, med tilhørende spredesystemer i plast eller kobber. Når det fungerede var det fint, men de stoppede ofte til, eller gik i stå fordi der ikke var nok vandtryk. Og så var pumperne ikke ligefrem lydløse. Da vi tvunget af omstændighederne måtte gå over til håndkraft blev vi så glade for stilheden, at vi valgte at fortsætte uden pumper. Vi tapper bare ned i en kande og hælder tilbage, og rører godt rundt i mæsken. Når vi skal have urten fra mæskegryden over i kogegryden foregår det ligeledes med håndkraft, vi tapper ned i en gærspand, 5-10 liter ad gangen, og hælder op i kogegryden. Og når vi skal have urten fra kogegryden over i gærspandende, lader vi tyngdekraften klare arbejdet. Det kræver til gengæld en kran til at løfte kogegryden op i niveau.


I januar 2020 investerede vi i en Riptide pumpe, for at kunne få kølingen til at foregå lidt hurtigere end ved tyngdekraftens hjælp.

Og det viste sig at være en god ide,  den er meget effektiv, og vi har skåret omkring en times tid af kølingprocessen. Udover den sparede tid, opnår vi jo også at mindske risikoen for infektion, da urten ikke når at blive kritisk "kold" (< 80 gr.) inden den køles.

pumpe øl

Vi havde tidligere denne pumpe, en Novax 20 B. Den fungerede fint i en del år, men begyndte så at stå af, formentlig p.gr.a.  slitage.


Riptide-pumpen fra Blichmann. Den har indbygget ventil og flowstyring, og kan skilles ad m.h.p. rengøring. Den er desuden relativt støjsvag. 

Temperaturstyring og termometre

Som bekendt et vigtigt emne, som vi da også har stor fokus på. Under mæskningen er udfordringen bl.a. at temperaturen gerne er meget forskellig, afhængig af hvor i mæsken vi måler, især i den store gryde. Vi prøver at tage højde for dette ved at røre godt rundt i mæsken hele tiden. Og så måle og måle og måle, forskellige steder i mæsken.

 

Termometre er nok den type udstyr vi har afprøvet flest modeller af. Vi har prøvet forskellige typer af digitale versioner med sonder, herunder ét som er designet til brygning, med timer og alarm. Vi har dog erfaret at de kan finde på at stå af midlertidigt, hvor kontrtolmålinger med analoge termometre viser noget helt andet, så vi er ikke helt trygge ved dem.

I den store mæskegryde har vi monteret et analogt BrewMometer. Udfordringen med det er primært, at det jo kun måler ét sted i mæsken. Desuden har vi erfaret, at hvis man rammer føleren med brygskeen, kan det finde på at flytte sig nogle grader. Vores teori er, at der har sat sig klistret mæsk på føleren, som så bliver fjernet af brygskeen. Under alle omstændighederer det ikke et termometer vi tør forlade os på udelukkende. Men det ser blæret ud. :)

Og så har vi de analoge flydetermometre. Dem stoler vi alt andet lige mest på, så dem har vi en del af.

Chiller og pladekøler

Vi startede med en chiller som vi selv byggede. Den blev dog hurtigt alt for stor og bøvlet at bakse rundt med, så vi investerede i en Blichmann Therminator pladekøler, som er yderst effektiv, og som vi er meget glade for. Den er ikke billig (ca. kr. 2.000,-), men rasende effektiv, og vores har foreløbig holdt i over 10 år. Vi købte på et tidspunkt en af de mindre og billigere modeller, til brug med det lille anlæg, men det var en stor skuffelse. Den var markant mindre effektiv, faktisk ubrugelig. Så vi anbefaler klart at gå efter Therminatoren. Eller i hvert fald den største model man kan finde.

  

chiller

Chillerbygning. Der blev anvendt 25 meter kobberrør.  Det var heller ikke helt billigt!

pladekøler

Vores efterhånden godt patinerede Therminator.

ThruMometer, som tilsluttes efter pladekøleren.

Rengøringen af pladekøleren er selvsagt vigtig:

Umiddelbart efter at den har været brugt, bliver den spulet igennem forfra og bagfra. Herefter bliver den lagt i en gryde med kogende vand tilsat ca. 1 dl citronsyre, koger 10-20 min., og tages så af ilden og står til næste dag. Så får den et opkog, og derefter spules den igennem forfra og bagfra. Når den er spulet igennem nogle gange, sættes en prop i vasken før hver spuling, så man kan se hvor meget snask der kommer ud. Og så bliver man så bare ved, indtil der ikke kommer mere snask ud. Det kan godt tage lidt tid. Så tømmes køleren for vand, og stilles på højkant med udtagene nederst.

Et par dage inden næste brygdag køres processen igen med kogning i vand + citronsyre. På selve brygdagen lægges den i kogende vand umiddelbart inden den skal i brug.

 

Når vi har tilsluttet køleren og skal til at køle, kører vi den stadig meget varme urt (80o +) igennem hele opstillingen, INDEN der åbnes for kølevandet. Vi opsamler den ca. halve liter urt i en kande, og smider det tilbage i kogegryden. Så åbner vi for kølevandet og går i gang.

Gærtanke og gærspande

Her har vi været rundt om forskellige modeller, og er nu endt hvor vi startede, med de velkendte 30-liters plastspande.

Da vi startede med det store anlæg, købte vi en 120-liters plast-tank (faktisk to, så vi kunne omstikke). De blev dog hurtigt for store at bakse rundt med, så vi gik over til 60 liters modellen. På et tidspunkt faldt vi over nogle relativt billige 55 liters ståltanke, men dels var pakningerne lidt besværlige at håndtere, og desuden var det irriterende ikke at kunne se hvor meget urt der var i. Så vi gik tilbage til de små spande, da de er nemme at håndtere, og de er gennemsigtige så man kan følge med i gæringen, og se hvor meget der er i. Og desuden er de så billige, at vi bare køber nogle nye, når de er blevet slidte.

Fordelen ved at bruge flere spande er desuden, at man kan eksperimentere med gæringen af det samme bryg, f.eks. med forskellige gærtyper, omstikning eller ej, tørhumling eller tilsætning af egespåner eller andet godt.

Gærrør 

De medfølgende gærrør kan erfaringsmæssigt have svært ved at håndtere en stormgæring, så til primær gæringen bruger vi en hjemmelavet gærlås, som består af en plastslange der er ført ned i en 75 cl flaske med kogt vand. Slangen er den type man bruger til fadølsanlæg. Hos Maltbazaren hedder den Bremseslange 0.117” / 3/16” mm. Den kan lige netop presses ned i pakningen. Man bøjer den ved at putte den ene ende i kogende vand, bøje den i den ønskede vinkel (brug gerne gummihandsker), og skylle den under den kolde hane. Så holder bøjningen sig. Man kan eventuelt vælge at lave den i to dele, hvor man forlænger den bøjede bremseslange-del med et stykke pvc-slange. Det kan gøre det lidt nemmere at rengøre slangerne med flaskerensere.

Hvis du ikke synes at slangen fitter stramt nok i pakningen, kan du gøre følgende: Tag en rundstok eller lignende, som har en diameter der er lidt større en slangens indre diameter. Put enden af slangen i kogende vand i nogle sekunder, og pres den nu bløde slangeende 1-2 cm ind over rundstokken, og køl så under koldt vand.

 

Flasken holdes på plads af en elastik (opskåret cykelslange), så den ikke risikerer at vælte når vi triller spanden ud og ind af skabet.

 

Det er en fordel at vandbeholderen er af klart glas, så man tydeligt kan se at det gærer, og hvor kraftigt det gærer.


Stanniolen på flaskeåbningen er for at undgå, at insekter eller andet uønsket finder vej ned i flasken. 


Vandet i flasken er kogt og afkølet vand.

Gærskab og temperaturstyring

Vi har et skab på ca. 1 x 1 x 1,5 m hvor vi kan have 5 spande stående, på hver sin hund. Vi styrer temperaturen ved hjælp af et par el-pærer, som er tilsluttet en Inkbird termostat. Føleren tapes fast på en af spandene, og termostaten sættes i den lave ende af det temperatur-spænd, som producenten anbefaler til den pågældende gær. Vi har nemlig hørt at temparaturen gerne er lidt højere inde i spanden end uden på. Og vi vil jo gerne undgå at temperaturen bliver for høj (= uønskede bismage).

Vi investerede på et tidspunkt i en aircondition-blæser, med tanke på at kunne gære køligt. Vi har dog aldrig fået den brugt, men har i stedet brygget undergæret i vintermånederne (dec-feb), hvor vi normalt kan opretholde en temperatur i gærskabet på 12-15 gr. uden køling. Det fungerer fint til de undergærede typer vi brygger (porter og bock), hvor vi næsten altid bruger tørgæren S-23. Resten af året er det ikke noget problem at holde en overgæringstemperatur på 16-20 gr.

Termostat og elpærer

Vi bruger en Inkbird ITC-308, som tilsluttes et par elpærer. Man skal selvfølgelig vælge nogle pærer med en vis Watt-værdi. Vi bruger halogenpærer på 42W. Én pære kan formentlig klare jobbet, men vi bruger to, hvis nu én af dem skulle finde på at stå af.

                   Inkbird ITC-308                                                   

Den højteknologiske varmekilde.

Flasker

Vi bruger 33- og 50-cl flasker med patentproppper. Vi købte i starten et større parti 50-cl hos Ølfabrikken, og fandt på et tidspunkt et restparti Brøckhouse-flasker inkl. kasser.

De små på 33 cl. er fra Flensburger Brauerei. De er fra tid til anden på tilbud i bl.a. Netto, og deres dunkel er en glimrende øl. Man kan jo også fylde bilen hvis man kommer i nærheden af grænselandet.

 

Når vi har nydt en af vores øl, skyller vi flasken et par gange med lidt vand, og sørger især for at bunden er ren, lader et par centimeter vand stå i flasken, lukker den, og stiller den lodret. Inden tappedagen kommer propperne i opvaskemaskinen. Dagen før koges propperne, og pakningerne efterses og renses hvis nødvendigt. På tappedagen efterses flaskerne for synligt snask, og der tilsættes en iodofor-opløsning, som står i flaskerne et kvarters tid. Flaskerne skylles, propperne monteres, flaskehalsen skoldes, og flasken sættes til tørre på flasketræet.

Vi husker også at tappe på de lovpligtige 4 stk. 33-cl standard flasker, med guld- eller sølvkapsler, hvis vi skulle få lyst til at tilmelde brygget til DM.

Flasker og fade klar til rengøring inden tapningen.

Et par timer senere:

Cirka 120 flasker dejlig doppelbock, med etiketter.

Fadøl

Der er ikke meget her i livet der er dejligere end at skænke og nyde et glas velskænket fadøl af egen avl. Vi undrer os derfor stadig over, hvorfor der skulle gå over 10 år, før vi fik investeret i nogle Cornelius-fade. Det hænger måske lidt sammen med, at vi samtidig fik anskaffet os et af de moderne smarte Lindr-anlæg.  


Kran

Når vi skal tappe urten over på gærspandene, skal vi have kogegryden op i niveau, og her bruger vi kranen øverst i billedet. Den er købt i Harald Nyborg for ca. kr. 800,-. De kalder den et trækspil.


Efter at vi fik anskaffet Riptide-pumpen, havde vi ikke længere behov for at hæve gryden. Vi bruger dog stadig kranen, nemlig til at løfte mæskegryden, når vi skal flytte gasblusset over til  kogegryden. Vi er nemlig for nærige til at have et gasblus til både mæske- og kogegryden. De er jo ikke i brug samtidig.


Dyppekoger

Da vi blev trætte af at vente i halve og hele timer på, at mæskevandet og urten i kogegryden nåede den ønskede temperatur, anskaffede vi os denne effektive dyppekoger på 2,5 kW, med flydesikring. 


Vi har tidligere forsøgt os med at lave en dyppekoger af et varmelegeme fra en vaskemaskine, sådan som flere hjemmebryggere beskriver i diverse tråde på nettet. Vi nåede dog aldrig at bruge den, da den brændte af under et forsøg. Og det var måske godt det samme, for vi var ærlig talt ikke helt trygge ved vores konstruktion. Vi er ikke ligefrem professionelle elektrikere. Men vi ved da så meget, at man skal være påpasselig, når man roder med strøm og vand. 


Udfordringen med dyppekogeren er, at den ikke kan køre samtidig med elkedel og el-kogeplade. Så vi skal huske at slukke for dem, for at undgå at HFI-relæet slår fra. 


dyppekoger

Mindre køkkenudstyr og øvrigt tilbehør

Kogeplade og 3-4 liters gryde med låg, til kogt vand

Elkedel

Grydeskeer i træ, store

Grydeske i rustfrit stål (skohorn fra Ikea)

Målepind til den store gryde (aluminiumsrør)

Vægt (vi bruger en gammeldags analog model)

Gummihandsker, éngangs- og kraftige (Harald Nyborg)

Stanniol, køkkenrulle og plastposer

Gulvspand og moppe

Viskestykker

Skuresvampe

Flaskerensere

Whiteboard tavle

Flasketræ

 

Værktøj m.m.

Svensknøgle, fastnøgler, bidetang, saks

Spændebånd

Kobbertråd, isoleret

Vandslange med spulepistol

 

Rengørings- og desinfektionsmidler

Sulfo

Sprayflaske med sprit (propylalkohol, fås på apoteket og i Matas)

Citronsyre (kan fås i literflasker hos Harald Nyborg)

Starsan (brygforretninger)

dypkoger

Den analoge vægt, som altid virker.

Flaskerensere, bl.a. med kobbertråd monteret, så den kan trækkes gennem en lang slange.

Kontakt: hansfrydendall@gmail.com