Sådan brygger vi på
Brewtools B80 PRO
Her er beskrevet hvordan vi efter en række testbryg har fundet vores måde
at bruge anlægget på, og hvilke ændringer og justeringer vi har foretaget.
Tak til Carsten Holløse fra Danske Øldommere/Brygklubben.dk
for gode råd og vejledninger i testperioden.
Opstilling
Vi har 3 stk. trevejs-ventiler, som alle er monteret på venstre side. Vi har ikke behov for en ventil på højre side, da vi sparger manuelt. På fotoet er chilleren endnu ikke monteret, så ind- og ud-slangerne er koblet sammen.
Bordet er lavet af en reol fra Ikea, der hedder Hyllis. Man kan se en detaljeret beskrivelse af konstruktionen her. Højden på bordet er 42 cm, og er et kompromis mellem to faktorer: Vi vil gerne kunne se overfladen i maltrøret, når det er hævet under spargningen. Og vi vil helst ikke bukke os for meget, når vi skal betjene skærmen. Den første faktor er opfyldt, den anden kun i nogen grad.
Vi har derfor revet os, og investeret i forlængerkablerne, så vi kan få skærmen op i en behagelig højde. Beskrivelse og billede vil blive lagt op senere.
Mæskning
Vi bruger ikke skyllerøret og skyllehatten. I stedet har vi lavet en manifold, som vi kalder Supersprederen. Den er lavet af 2 meter silikoneslange (13/19 mm) med huller i, som er fæstnet på BT standard-filteret, som blev til overs, fordi vi valgte at købe lasercut-filteret. Slangen monteres direkte på centerrøret uden særlig kobling. I den anden ende af slangen er der indsat en prop af et lille stykke rundstok af træ. Slangen er fikseret tre steder på filteret for at holde spiralformen. Der er brugt kraftig kobbertråd.
Filteret hviler på tre steder: På den venstre håndtags-fæstning, på en lille holder af kobbertråd, der er monteret på håndtaget, og på mæsketermometeret. Der er skåret lidt af filteret for at give plads til termometer-holderen.
På billedet til højre ses en lille prop til centerrøret, lavet af et stykke 10 mm rundstok med et stykke pvc-slange på enden. Den bruges bl.a. når vi fjerner sprederen for at røre rundt i mæsken, så vi undgår at der kommer korn ned i røret. Og den bruges selvfølgelig også, når vi hæver maltrøret med kranen for at sparge. Inden vi gør det, rettes kobbertråden selvfølgelig ud, så den står lodret. Øverst til højre i billedet ses den lille holder til filteret, som er monteret på håndtaget.
Mæsketermometeret er vi glade for at have tilkøbt. Det er dejligt at have styr på temperaturen i selve mæsken, og det er forholdsvis nemt at montere og afmontere, når vi vil røre rundt i mæsken. Og det er godt at de har fået tilføjet en decimal på skærmen, så man ligesom med gryde- og pumpetemperaturen nemmere kan se, om den er i bevægelse.
Når vi har tilsat malten, og fordelt den godt i vandet, monterer vi mæsketermometeret og sprederen, og sætter bundventilen mellem kl. 3 og 6, så der pumpes op gennem centerrøret og sprederen.
Vi holder hele tiden øje med at mæsken ikke kommer over kanten, og når den nærmer sig, sætter vi bundventilen ned på kl. 6, indtil det er sunket lidt. En gang imellem fjerner vi sprederen og termometeret, og rører lidt rundt i mæsken. Og vi holder selvfølgelig øje med temperaturen, og tænder for varmelegemerne hvis nødvendigt.
Spargning
Vi har en kran (et trækspil), som vi bruger når vi hæver maltrøret under spargningen. Vi har derfor valgt ikke at montere bøjlerne på maltrøret, da de ikke er nødvendige.
Vi sparger med håndkraft, med 78-80° varmt vand fra en ekstern gasopvarmet gryde.
Når spargningen er slut, triller vi bordet væk, så vi kan sænke maltrøret ned i en stor murerspand, hvor det kan dryppe af.
Som det fremgår under afsnittet Køling, så vælger vi at tømme gryden for eventuelle maltrester, så vores pladekøler ikke risikerer at stoppe til. Vi har konstateret at der, selvom vi er påpasselige, let risikerer at komme korn ud i gryden, især når vi brygger med max. volumen. Det kan ske både når man rører rundt i mæsken, og når mæsken stiger under tilførsel af urt fra sprederen.
Efter spargningen tapper vi således al urten over på et par små gærspande, via en si. Vi finder typisk et par håndfulde mask på bunden af gryden. Vi fjerner masken, skyller systemet godt igennem, og hælder så urten tilbage i gryden og starter kogningen.
Kogning
I et af lågene til vores gamle anlæg har vi skåret et hul,
hvorpå vi kan montere et overgangsstykke, hvorpå vi vil
kunne tilslutte et aftræk, som er på tegnebrættet.
Vi kalder den "Poor Mans Steamhat".
På billedet er der foldet noget stanniol om hullet, for at
gøre hullet lidt mindre, så vi ikke afdamper mere end højst
nødvendigt.
Låget er lidt for stort, hvilket indebærer, at den em der dannes
på undersiden, kan dryppe ned på kontrolskærmen.
Derfor har skærmen fået kasketskygge på.
Når vi er mentalt parate, vil vi skære hul i det originale BT-låg.
Se detaljer om damphatten og ventilationen her.
Vi bruger humlepellets, og kan bedst lide at bruge humlesokker.
Bl.a. fordi vi ikke kan skabe en effektiv whirlpool inden tapningen (se afsnittet Køling). Vi binder en snor i humlesokkerne, som monteres i hullet i låget, så vi undgår at sokkerne rammer varmelegemerne.
Køling
Dette er den del af brygprocessen, som har givet os de største udfordringer på BT-anlægget.
Efter en række forsøg med BT-chilleren, heraf nogle sammen med vores pladekøler (Blichmann Therminator), er vi endt med udelukkende at bruge pladekøleren. Vi vil helst bruge den kølemetode der kaldes for single pass, hvor urten ledes direkte i gærtanken, så snart kølevandet tilføres. Og denne metode egner BT-chilleren sig ikke til, som det fremgår af Brewtools’ egen test. De foreslår at man med deres chiller leder urten tilbage i gryden, og først begynder at overføre til gærtanken, når den ønskede temperatur er nået.
Vi kan med pladekøleren og single pass køle 50 liter kogende urt til 20° på omkring 8 minutter, hvor Brewtools’ foreslåede metode ifølge deres egen test tager lidt over dobbelt så lang tid, med tilsvarende mere vandforbrug til følge.
Grunden til at vi helst vil bruge single pass-metoden er ikke kun tids- og vandforbruget, men nok så vigtigt, at temperaturen i gryden i den ikke-kølede urt ikke når at falde til mere end omkring 90°. Og det føler vi os mest trygge ved, i relation til risikoen for infektion.
Pladekøleren er, modsat BT-chilleren, følsom for tilstopning, og ved en af vores tests oplevede vi således, at den var blevet tilstoppet af noget korn. Vi har derfor, som beskrevet under afsnittet Spargning, valgt at si eventuelle kornrester fra ved tappe urten over på et par gærspande, når vi har fjernet maltrøret efter spargningen.
Brugen af pladekøleren i stedet for BT-chilleren betyder desuden, at vi ikke i samme grad kan lave en effektiv whirlpool. Men det har vi heller ikke kunnet på det gamle anlæg, og det er ikke noget vi som sådan har savnet.
Rengøring
Vi fjerner centerrøret, samt pladekøleren og de tilhørende slanger. Og så følger vi nedenstående procedure, som er inspireret af et indlæg af Claus Lücking i FB-brugergruppen her.
Vi sørger for at have min. 50 liter 50° grader varmt vand klar i spargevandgryden, så vi ikke skal vente på at vandet bliver varmet op.
Kontakt: hansfrydendall@gmail.com