Brygudstyr

Indsatssi

Indsatssien til den store mæskegryde købte vi for kr. 450,- hos Søren Søndergaard, som vi fik kontakt til via  Brygforum. Den mailadresse vi har på ham er desværre ikke aktiv længere, og vi har ikke kunnet spore ham på Google. 

Kuglehaner

Vi købte vores dejlige tre-delte kuglehaner hos Morten Emdal - emdal@emdal.dk – som vi fik kontakt til via Brygforum. Hanerne fungerer stadig upåklageligt, og det er selvfølgelig en klar fordel at de kan skilles ad, så man kan rengøre dem fuldstændig.

Gasblus

Til de store gryder bruger vi 8,8 kW gasblus, købt hos H.W. Larsen (pr. stk. ca. 2.300,- inkl. trykregulator og slange).

Til det lille anlæg har vi et 13,5 kW gasblus, købt hos Maltbazaren (ca. 1.700,- ekskl regulator og slange).

Maltmølle

I mange år kværnede vi kornet selv, og været glade for det. På et tidspunkt blev vores ruller for slidte, og i stedet for at investere i en ny mølle, valgte vi at få kornet kværnet af forhandleren. Det var vi for så vidt tilfredse med, selvom vi nogle gange syntes at det blev malet for fint. Da vi fik Brewtools anlægget,  fik vi behov for at få kontrol over valsningen,  fordi anlægget er følsomt overfor korn-størrelsen. Så vi købte en Brewferm valse, som fungerer fint, og som bl.a. har en meget mere fiks og præcis indstilling af afstanden mellem rullerne end vores gamle model. 

Pumper

I starten investerede vi i diverse pumper, med tilhørende spredesystemer i plast eller kobber. Når det fungerede var det fint, men de stoppede ofte til, eller gik i stå fordi der ikke var nok vandtryk. Og så var pumperne ikke ligefrem lydløse. Da vi tvunget af omstændighederne måtte gå over til håndkraft blev vi så glade for stilheden, at vi valgte at fortsætte uden pumper. Vi tapper bare ned i en kande og hælder tilbage, og rører godt rundt i mæsken. Når vi skal have urten fra mæskegryden over i kogegryden foregår det ligeledes med håndkraft, vi tapper ned i en gærspand, 5-10 liter ad gangen, og hælder op i kogegryden. Og når vi skal have urten fra kogegryden over i gærspandende, lader vi tyngdekraften klare arbejdet. Det kræver til gengæld en kran til at løfte kogegryden op i niveau.

I januar 2020 investerede vi i en Riptide pumpe, for at kunne få kølingen til at foregå lidt hurtigere end ved tyngdekraftens hjælp.

Og det viste sig at være en god ide,  den er meget effektiv, og vi har skåret omkring en times tid af kølingprocessen. Udover den sparede tid, opnår vi jo også at mindske risikoen for infektion, da urten ikke når at blive kritisk "kold" (< 80 gr.) inden den køles.

Temperaturstyring og termometre

Som bekendt et vigtigt emne, som vi da også har stor fokus på. Under mæskningen er udfordringen bl.a. at temperaturen gerne er meget forskellig, afhængig af hvor i mæsken vi måler, især i den store gryde. Vi prøver at tage højde for dette ved at røre godt rundt i mæsken hele tiden. Og så måle og måle og måle, forskellige steder i mæsken.

Termometre er nok den type udstyr vi har afprøvet flest modeller af. Vi har prøvet forskellige typer af digitale versioner med sonder, herunder ét som er designet til brygning, med timer og alarm. Vi har dog erfaret at de kan finde på at stå af midlertidigt, hvor kontrtolmålinger med analoge termometre viser noget helt andet, så vi er ikke helt trygge ved dem.

I den store mæskegryde har vi monteret et analogt BrewMometer. Udfordringen med det er primært, at det jo kun måler ét sted i mæsken. Desuden har vi erfaret, at hvis man rammer føleren med brygskeen, kan det finde på at flytte sig nogle grader. Vores teori er, at der har sat sig klistret mæsk på føleren, som så bliver fjernet af brygskeen. Under alle omstændighederer det ikke et termometer vi tør forlade os på udelukkende. Men det ser blæret ud. :)

Og så har vi de analoge flydetermometre. Dem stoler vi alt andet lige mest på, så dem har vi en del af.

Chiller og pladekøler

Vi startede med en chiller som vi selv byggede. Den blev dog hurtigt alt for stor og bøvlet at bakse rundt med, så vi investerede i en Blichmann Therminator pladekøler, som er yderst effektiv, og som vi er meget glade for. Den er ikke billig (ca. kr. 2.000,-), men rasende effektiv, og vores har foreløbig holdt i over 10 år. Vi købte på et tidspunkt en af de mindre og billigere modeller, til brug med det lille anlæg, men det var en stor skuffelse. Den var markant mindre effektiv, faktisk ubrugelig. Så vi anbefaler klart at gå efter Therminatoren. Eller i hvert fald den største model man kan finde.

Gærrør 

De medfølgende gærrør kan erfaringsmæssigt have svært ved at håndtere en stormgæring, så til primær gæringen bruger vi en hjemmelavet gærlås, som består af en plastslange der er ført ned i en 75 cl flaske med kogt vand. Slangen er den type man bruger til fadølsanlæg. Hos Maltbazaren hedder den Bremseslange 0.117” / 3/16” mm. Den kan lige netop presses ned i pakningen. Man bøjer den ved at putte den ene ende i kogende vand, bøje den i den ønskede vinkel (brug gerne gummihandsker), og skylle den under den kolde hane. Så holder bøjningen sig. Man kan eventuelt vælge at lave den i to dele, hvor man forlænger den bøjede bremseslange-del med et stykke pvc-slange. Det kan gøre det lidt nemmere at rengøre slangerne med flaskerensere.

Gærskab og temperaturstyring

Vi har et skab på ca. 1 x 1 x 1,5 m hvor vi kan have 5 spande stående, på hver sin hund. Vi styrer temperaturen ved hjælp af et par el-pærer, som er tilsluttet en Inkbird termostat. Føleren tapes fast på en af spandene, og termostaten sættes i den lave ende af det temperatur-spænd, som producenten anbefaler til den pågældende gær. Vi har nemlig hørt at temparaturen gerne er lidt højere inde i spanden end uden på. Og vi vil jo gerne undgå at temperaturen bliver for høj (= uønskede bismage).

Vi investerede på et tidspunkt i en aircondition-blæser, med tanke på at kunne gære køligt. Vi har dog aldrig fået den brugt, men har i stedet brygget undergæret i vintermånederne (dec-feb), hvor vi normalt kan opretholde en temperatur i gærskabet på 12-15 gr. uden køling. Det fungerer fint til de undergærede typer vi brygger, hvor vi næsten altid bruger tørgæren S-23. Resten af året er det ikke noget problem at holde en overgæringstemperatur på 16-20 gr.

Termostat og elpærer

Vi bruger en Inkbird ITC-308, som tilsluttes et par elpærer. Man skal selvfølgelig vælge nogle pærer med en vis Watt-værdi. Vi bruger halogenpærer på 42W. Én pære kan formentlig klare jobbet, men vi bruger to, hvis nu én af dem skulle finde på at stå af.

Flasker

Vi bruger 33- og 50-cl flasker med patentproppper. Vi købte i starten et større parti 50-cl hos Ølfabrikken, og fandt på et tidspunkt et restparti Brøckhouse-flasker inkl. kasser. 

De små på 33 cl. er fra Flensburger Brauerei. De er fra tid til anden på tilbud i bl.a. Netto, og deres dunkel er en glimrende øl. Man kan jo også fylde bilen hvis man kommer i nærheden af grænselandet.

Når vi har nydt en af vores øl, skyller vi flasken et par gange med lidt vand, og sørger især for at bunden er ren, lader et par centimeter vand stå i flasken, lukker den, og stiller den lodret. Inden tappedagen kommer propperne i opvaskemaskinen. Dagen før koges propperne, og pakningerne efterses og renses hvis nødvendigt. På tappedagen efterses flaskerne for synligt snask, og der tilsættes en iodofor-opløsning, som står i flaskerne et kvarters tid. Flaskerne skylles, propperne monteres, flaskehalsen skoldes, og flasken sættes til tørre på flasketræet.

Vi husker også at tappe på de lovpligtige 4 stk. 33-cl standard flasker, med guld- eller sølvkapsler, hvis vi skulle få lyst til at tilmelde brygget til DM.

Dyppekoger

Da vi blev trætte af at vente i halve og hele timer på, at mæskevandet og urten i kogegryden nåede den ønskede temperatur, anskaffede vi os denne effektive dyppekoger på 2,5 kW, med flydesikring. 

Vi har tidligere forsøgt os med at lave en dyppekoger af et varmelegeme fra en vaskemaskine, sådan som flere hjemmebryggere beskriver i diverse tråde på nettet. Vi nåede dog aldrig at bruge den, da den brændte af under et forsøg. Og det var måske godt det samme, for vi var ærlig talt ikke helt trygge ved vores konstruktion. Vi er ikke ligefrem professionelle elektrikere. Men vi ved da så meget, at man skal være påpasselig, når man roder med strøm og vand. 

Udfordringen med dyppekogeren er, at den ikke kan køre samtidig med elkedel og el-kogeplade. Så vi skal huske at slukke for dem, for at undgå at HFI-relæet slår fra. 

Kontakt: hansfrydendall@gmail.com